4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket
Henri Boillot

Henri Boillot

Domaine Henri Boillot har lavet vin i fem generationer og tilhører Bourgognes absolutte elite, outperformer gang på gang. Henri Boillot leverer kvalitet i særklasse.

Kort om Henri Boillot

Domaine Henri Boillot har lavet vin i 5 generationer og tilhører Bourgognes absolutte elite. Boillots vine har kvalitetsmæssigt himmelflugtet de sidste 20 år og regnes de for nogle af de absolut bedste i Bourgogne - flot underbygget af topratings, f.eks. 97P hos Parker ikke mindre end 8 gange. Testvinder flere gange på alle niveauer i Berlingske Tidende. Højeste rating i Burghound i hvid Bourgogne både i årgang 2017 og 2018 (for le Montrachet).

Henri Boillot
Henri Boillot

Perfektion i Bourgogne – opbygningen af et referencedomaine

Boillotfamilien har dyrket vin i 5 generationer, siden 1885. Men Domaine Henri Boillot, som det ser ud i dag er Henris fortjeneste. Han arbejdede sig op i graderne og begyndte overtagelsen af domainet i 1975. Siden da er det kun gået én vej – op. Mantraet er unikke terroirs/markbesiddelser kombineret med Henri Boillots perfektionisme og kompromisløse tilgang til winemaking – resultaterne er selvfølgelig ikke udeblevet. I 1995 startede Henri sin negociant forretning – alle markerne/parcellerne behandles dog fuldstændig som var det hans egne. Kvalitet er nøgleordet og Henri vil ikke have sit navn på noget der ikke kan stå distancen. Henri Boillot betragtes af mange som den bedste mikro-negociant i Cote d’Or med sine uimodståelige, unikke hvide vine, inklusiv legendariske Le Montrachet. I 2000 byggede Henri den imponerende vingård i Meursault – afstandsmæssigt perfekt beliggende midt mellem markerne i Côte de Nuits og i Côte de Beaune. Siden 90’erne har Boillots vine kvalitetsmæssigt været på himmelflugt og i dag regnes de for nogle af de absolut bedste i Bourgogne – flot underbygget af imponerende ratings. De franske arveregler er meget strikse og besværlige, så da Henris fader døde i 2005 lykkedes det heldigvis at holde domainet samlet, idet Henris bror og søster blev købt ud. Det betød at Henri med ro i sindet kunne inddrage sin søn i domainet og siden 2008 har Guillaume derfor arbejdet sig op i graderne – ganske som Henri selv gjorde det.
+ Vis hele beskrivelsen

Far står for de hvide og sønnen står for de røde.

Henri Boillot er berømt for sine hvidvine i verdensklasse og det har krævet mange års hårdt slid. Henri er ofte den første, der høster på Montrachet-skråningerne. Han foretrækker at høste tidligt for at bevare friskheden med sunde druer og at holde alkoholen på 13% eller mindre. Udover at fokusere på, at hver vin skal afspejle sit terroir, så er Henri besat af at få en uhørt friskhed og mineralitet frem i vinene. Til det formål får han lavet specielle fade til sine hvidvine, som er lidt større end normalt. Med tiden har disse 350 liters fade dannet skole hos andre producenter ift. de traditionelle fade på 228 liter. Druerne presses i hele klaser og der anvendes ikke battonage, for at sikre opnå renhed og friskhed i vinene. Henris hvidvine er ekstremt energiske, mineralske og rene. Henri Boillot har altid været en foregangsmand for strengt begrænset adgang til vinmarken for at bevare jordens integritet og det fornemmer man i vinenes helt særlige mineralitet. Siden 2012 har Guillaume været ansvarlig for husets rødvine – og der er arbejdet hårdt for forbedre kvaliteten yderligere. Guillaume laver rødvine på domainets berømte 1. Cru vinmarker i Volnay og forpagtede Grand Cru marker i en rig og overdådig, kødfuld, moden stil af Pinot Noir. Rødvinene er med hans perfektionering blevet nogle af de fineste eksempler, der er lavet i denne stil fra Côte d’Ors topmarker. Guillaume Boillot bruger en kombination af helklasepresning og almindelig afstilkning af druer, samt lagring i 50 - 70% nye egetræsfade. Pr. 2018 årgangen bruges der den elegante vokshætte på flaskerne – vigtigst, så sparer man miljøbelastningen med metalhætten og dernæst, så er vokslukningen bedre for vinen og fremstår mere elegant.
+ Vis hele beskrivelsen
Henri Boillot
Henri Boillot

Vinmarkerne

Henri Boillot mener, at kvaliteten ikke alene skal være i orden, men også forholdet til prisen. Hans "almindelige" Bourgogne Chardonnay er derfor lavet på druer fra appellationer som Saint-Romain, Santenay, Meursault og Puligny-Montrachet. Når basisvinen, "visitkortet", er høj value-for-money kvalitet, får man straks lyst til at gå på opdagelse i hans øvrige vine. Henri er stolt over at se sine forpagtede vinstokke helt på samme måde som dem han selv ejer, og han sparer ingen udgifter til deres vedligeholdelse. Den almindelige" Bourgogne Blanc får stort set den samme behandling som de bedste Premier Crus, og vinen presser dermed grænserne for hvilken kvalitet almindelig Bourgogne AOC kan præstere. Domaine vinene: • Hvid : • Puligny-Montrachet • Puligny-Montrachet Clos de la Mouchère - Monopole • Puligny-Montrachet 1er Cru Les Combettes • Puligny-Montrachet 1er Cru Les Perrières • Puligny-Montrachet 1er Cru Les Pucelles • Meursault 1er Cru Les Génévrières • Bâtard-Montrachet Grand Cru • Rød : • Volnay Village • Volnay 1er Cru Les Caillerets • Volnay 1er Cru Les Chevrets • Volnay 1er Cru Les Fremiets Negociant-vinene: • Hvid: • Bourgogne Chardonnay • Saint-Aubin • Meursault • Meursault 1er Cru Les Charmes • Meursault 1er Cru Les Perrières • Meursault 1er Cru Les Poruzots • Puligny-Montrachet 1er Cru Les Caillerets • Puligny-Montrachet 1er Cru Les Folatières • Bienvenues-Bâtard-Montrachet Grand Cru • Chevalier-Montrachet Grand Cru • Criots-Bâtard-Montrachet Grand Cru • Montrachet Grand Cru • Corton-Charlemagne Grand Cru • Rød: • Bourgogne Pinot Noir • Pommard 1er Cru Les Rugiens • Clos Vougeot Grand Cru • Chambertin Clos de Béze Grand Cru • Chambertin Grand Cru • Bonnes Mares Grand Cru • Echezeaux Grand Cru • Latricières Chambertin Grand Cru Den mest berømte vin og den vin som mange forbinder med Henri Boillot, er Puligny-Montrachet 1. Cru Clos de Mouchere. - et Clos (vinmark omkranset af mur) i 1. Cru vinmarken Les Perrières, som bl.a. grænser op til 1. Cru Clavaillon. Vinmarken er på hele 4 ha i hjertet af Puligny-Montrachet. Denne 1. Cru er et såkaldt monopol (dvs. at man er de eneste der laver vin på denne mark). Her laver Henri Boillot en fantastisk hvidvin på druer fra 80 år gamle vinstokke. Dette er Boillots signaturvin, som har været med til give det ry som Henri Boillot er verdenskendt for.
+ Vis hele beskrivelsen