4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Côtes du Rhône

Côtes du Rhône betyder "skråningerne ved Rhône", hvilket er et af de mest kendte franske vinområder. Producenterne i Rhône fremstiller udsøgte og ikke mindst fremragende vine som er yderst efterspurgt i Danmark.

Se hele vores udvalg af vine fra vinområdet Côtes du Rhône herunder.

Vin fra Côtes du Rhône

Côtes du Rhône, eller Rhône, er et enormt vinområde i det sydlige Frankrig. Det er et af de mest anerkendte vinområder i Frankrig, hvor et af de mest  klassiske områder er Chateaunef du Pape.

Navnet Côtes du Rhône betyder “skråningerne ved Rhône” og her fremstiller producenterne fremragende vin, der er elsket og efterspurgt i hele Danmark. Rødvinene fra Côtes du Rhone er altid udsøgte i både smag og kvalitet, med et klassisk fransk udtryk, krydrede noter af sort peber og mørke bær.

Nord og Syd Rhône

Côtes du Rhône betragtes som én vinregion, men uofficielt har man valgt at skelne mellem om vinen kommer fra det nordlige eller sydlige Rhône. Det gør man fordi der i den geografiske opdeling leveres vidt forskellige stilarter.

I den nordlige del af Rhône er Syrah-druen den eneste tilladte drue i områdets rødvine. Vinene er ofte mere elegante og kølige med saft og peber i udtrykket. Det er også her de mest prestigefyldte Rhone vine komme fra.

Vinene fra Sydrhône er normalt domineret af Grenache, blandet med Mourvedre, Syrah og Carignan. Det giver mere fyldige, sødmefulde, krydrede og mindre tørre vine.

Appellationer og klassificering af Rhônevin 

Côtes du Rhône er inddelt i fire klassificeringer, som man også kalder for appellationer. Det gør man for at sikre kvaliteten af den vin man køber. Herunder hvilke vinmarker og underområder vinen kommer fra:

  • Cru, er her man finder de allerbedste vine, og der findes kun der 15 steder der må kalde sig Cru, og ikke behøver at bruge navnet Cotes du Rhone.
  • Cotes du Rhone Villages plus bynavn, der udspecificerer vinens lokalitet. 19 byer har tilladelse til at bruge denne appellation. 
  • Cotes du Rhone Villages, består af ca. 95 kommuner med særlige gunstige marker. 
  • Cote du Rhone AOC klassificerer størstedelen af alt vin dyrket i området. Vinene med betegnelsen ”Côtes du Rhône” svinger i kvalitet. AOC står for Appellation d’Origine Contrôlée, hvilket betyder ”kontrolleret navn og oprindelse”. Selvom vinene fra Cotes du Rhone er populære i Danmark, har den ikke helt samme popularitet som Bourgogne og Bordeaux. Det betyder at det er muligt at finde nogle gode vinoplevelser til fornuftige priser. 

Hos Philipson Wine er vi stolte af at samarbejde med verdens bedste winemaker Guigal, der har fået ikke mindre en 46 gange 100P, hvoraf 36 gange af selveste Robert Parker. Vi er i den kontekst utrolig stolte og beæret over at vi, som de eneste i verden,  igennem en årrække har lavet en vin sammen med Guigal familien – Cuvée Philipson - der er den bedst anmeldte Côtes-du-Rhône her i Danmark.