Velkommen
Husk at du skal være fyldt 18 år for at købe varer indeholdende alkohol hos os
Er du over 18 år?
kunne ikke tilføjes til kurven
Du kan desværre ikke bestille både en primeur vin og en almindelig vin
Du bedes fjerne endten primeur vinen eller den almindelige
La Chablisienne
La Chablisienne blev grundlagt i 1923 og er en sammenslutning af nogle af de bedste vinbønder i Chablis. Man ejer ca. 25% af markerne i Chablis, og vandt i 2020 prisen som "White Wine Winemaker of the Year" af International Wine Challenge.
Kort om La Chablisienne
La Chablisienne er en af de absolut bedste producenter i Chablis! Siden grundlæggelsen i 1923, har de vundet utallige priser ved de internationale anmeldere og bl.a. i 2020 prisen som "White Wine Winemaker of the Year" af International Wine Challenge. Chablisienne besidder 25% af alle vinmarker i Chablis, heriblandt Grand Cru Juvelen, Château Grenouilles, som har lagt navn til distriktets bedste climat - Grenouilles Grand Cru.
Fællesskab og kvalitet
La Chablisiennes historie starter i 1923, hvor en gruppe vinbønder, besluttede at arbejde tæt sammen, så de var bedre rustet til de økonomiske vanskeligheder, der fulgte i kølvandet på 1. Verdenskrig. Det var en usikker tid i Frankrig og det var vigtigt at kunne stå sammen. Bønderne startede derfor kooperativet, der stod for at blende den hvidvin, som bønderne leverede, og sælge den – oftest til grossister. Sådan gjorde man indtil midten af 50’erne.
Progressive kræfter i kooperativet vandt frem – man ville anerkendes, og det blev besluttet at La Chablisienne skulle være et vartegn for høj kvalitet – derfor skulle bønderne fremover levere most i stedet for færdig vin. Dermed kunne kvaliteten højnes, da man nu samlet kunne styre hele winemaking processen. Erfarings- og vidensdeling blandt bønderne blev også sat i system og i samarbejde med winemakerne dyrkes og plejes de enkelte marker og parceller nu på en måde, der passer til det enkelte lille mikroklima.
La Chablisienne har i dag verdens måske mest moderne vingård, som gør sammenslutningen i stand til at yde det ultimative og fastholde alle detaljer i de elegante hvidvine.
+ Vis hele beskrivelsen
Imponerende marker og en enorm kompleksitet
De mange små vinbønder, der tilsammen udgør La Chablisienne, besidder samlet ca. 25% af alle vinmarker i Chablis og det gør kooperativet i stand til at udvælge og lave de bedste vine på alle planer.
Man er således ejer af en perlerække af de bedste terroirs og Cru’er i Chablis.
Bl.a. 1. Cru’erne Fourchaume, Mont de Milieu, Montée de Tonnerre og Vaulorent - samt en lang række andre 1. Cru’er, der bl.a. bruges i den imponerende vin, Chablis 1. Cru Grande Cuvée.
Dertil kommer parceller i samtlige Grand Cru climats og sidst men absolut ikke mindst juvelen i sammenslutningens besiddelser; ejendommen Château Grenouilles, som har lagt navn til Chablis-distriktets bedste climat; Grenouilles Grand Cru.
Uanset om man om køber i den ene eller den anden ende af prisskalaen, så udviser La Chablisiennes vine en enorm kompleksitet og elegance, og ikke mindst stof til mange års lagring.
Hemmeligheden er det unikke terroir, som findes i Chablis – den særlige sammensætning af den kalkholdige kimmeridge-jord kombineret med sedimenter fra den havbund der engang for millioner af år siden dækkede området.
Tilsætter man så ca. 100 års erfaringsgrundlag fra visionære vinbønder, så har man opskriften på sublime vine, der virkelig viser hvad Chardonnaydruen kan præstere, når der er optimale forhold; La Chablisiennes vine er ranke, elegante, mundvandsdrivende og knivskarpe.
La Chablisiennes vartegn er vinenes kolossale lagringspotentiale. Selv husets standard-cuvée besidder stof til mindst et årtis udvikling. Og 1. Cru’erne og Grand Cru kan stadig smage himmelsk efter yderligere års i kælderen ved korrekt opbevaring.
+ Vis hele beskrivelsen