4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Naturvin

Naturvin er det naturlige valg! Her er ingen tilsætningsstoffer eller svovl. Naturvin er åben og særegen i smag. Dyrkningen af vinen er sket uden brug af kunstgødning og pesticider og selve høsten er sket med håndkraft.

 

Økologiske vine

 

Biodynamiske vine

 

Veganske vine

 

Naturvine

Hvad er naturvin?

Naturvin er et relativt nyt begreb, men bliver mere og mere populær, som bæredygtighed gør det.  Du kan også falde over navnene naturlig vin og vin nature. Vinene er ikke lige så velkontrolleret som bio- og økovin, og der mangler fortsat defineret regulering på dette område. Derfor er der en del stærke holdninger til begrebet naturvin. Der findes en certificering, men der er en stor gråzone af producenter der bruger begrebet, uden at være certificeret. 
Association des Vins Naturels har fastsat en række regler for certificering. Bl.a svovlniveauet i vine og  at vinene skal fremstilles uden brug af maskiner eller kemi. Især det med maskiner har stor betydning, da en lang række moderne processer dermed er udelukket, hvis vinen skal kaldes for naturvin.

Se alle vores økologiske vine

Økologi-biodynamik-naturvin

Der er en grundlæggende romantisk og uskyldig tanke bag naturvin. Vinbonden skal ikke blande sig i naturens gang. Når man vælger at udelade en lang række moderne processer, stiller det dog ekstrem store krav til hygiejneforholdene på vingårdene. Det kan sagtens lade sig gøre at lave god, holdbar og transporterbar vin efter ovenstående principper. Der skal bare være ekstremt rent, for at vinen ikke får fejl.
En misforståelse ved naturvin, som man ofte støder på, er at den ikke indeholder svovl. Dette er ikke korrekt, da der helt naturligt fremkommer svovl ved gæringsprocessen. En anden udbredt misforståelse er at naturvin er økologisk dyrket. Dette er kun tilfældet, hvis den er økologisk certificeret. Så kig efter Økomærket på vinen, enten det danske eller europæiske. Finder du ikke dette, er vinen ikke certificeret økologisk.

Se alle vores biodynamiske vine

Naturvin, naturlig vin eller vin nature

Naturvin er et langt mere diffust begreb end økologisk vin og biodynamisk vin. Det er kun en brøkdel af den vin, som omtales som naturvin, der er certificeret som naturvin. Association des Vins Naturels har fastsat en række regler for certificering af naturvin. Det er kun en forsvindende lille mængde af al påstået naturvin, som er kontrolleret af Association des Vins Naturels. Hvis ikke vinen er certificeret naturvin, er det op til den enkelte vinhandler eller sommelier hvordan han vil definere naturvin, og hvilke vine han vil markedsføre som naturvine. Retningslinjer fra Association des Vins Naturels er dog følgende:

  • Brug af økologisk eller biodynamisk dyrkede druer.
  • Ingen kunstvanding i vinmarken
  • Håndplukning af druerne
  • Ingen ekstra tilførsel af sukker, bakterier eller gærceller
  • Syreniveauet justeres ikke
  • Ingen tilføjelse af smagsregulerede stoffer
  • Vinen  klareres eller filtreres ikke
  • Der manipuleres ikke med vinen gennem centrifuger, micro oxidation, reversed osmosis, cryoextraction etc.
  • Der tilsættes ikke SO2, og vinen stabiliseres heller ikke på andre måder, som kuldebehandling, sterilfiltrering, tilsætning af gumanerobic, pasteurisering osv.

Stort udvalg af vine til Danmarks bedste priser

Er du på udkig efter andre typer vine, kan du hos Philipson Wine finde et bredt udvalg af alt fra rødvin og hvidvin til portvin og mousserende vin.Vi har vine til alle anledninger og i mange forskellige prisklasser. Derfor kan vi med ro i sindet sige, at vi helt sikkert har en vin der falder i din smag. Se alle vine her.

Vi tilbyder gratis fragt, når du bestiller for for min. 399,- og du er altid sikret 100% tilfredshedsgaranti. Bestilt i dag, så sørger vi for at du har din yndlingsvin i hænderne inden længe. 

Søger du rådgivning og vejledning, kan du altid fange os på telefon +45 70 22 68 88 eller ved at benyttes vores kontaktformular.

Winemaker's Dinner

Kom med til et af vores mange events på landets bedste restauranter.

Kend forskel på certificeringerne
Læs vores blogindslag om Økologi, Biodynamik og Naturvin.