4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Domaine Johann Michel

Domaine Johann Michel

Unge Johann Michel

Domainet har haft en noget turbulent historie. Det blev skabt i 1939 af François Michel men i slutningen af anden verdenskrig, blev vinmarkerne udlejet til Domaine Courbis og det var ikke før 1988, at Johanns far beslutter at genoptage driften. Det lå egentligt ikke i kortene at sønnen Johann Michel skulle arbejde med vin, men i 1997 beslutter den unge autodidakte vinmager alligevel at overtage domainet sammen med sin søster Emmanuelle og kvaliteten af vinene er steget med raketfart lige siden. Johann laver konsekvent lækker klassisk Cornas helt uden den hårdhed der undertiden præger appellation. Domainet har 4,5ha vinmarker i St. Peray og Cornas og arbejdet i vinmarkerne foregår efter bæredygtige principper ("lutte raisonnée"). Johann går usædvanligt højt op i at passe og pleje sine vinmarker og da god vin afhænger af hvor gode druerne er, ligger en del af forklaringen bag hans fantastiske vine her. Markernes begrænsede størrelse og lave høstudbytte gør dog at produktionen af de eftertragtede vine er meget lille. Johann slår benene væk under de internationale anmeldere På trods af at det slet ikke lå i kortene at Johann skulle lave vin, er det lykkedes den autodidakte unge vinmager at slå benene værk under toppen af internationale vinanmeldere, bl.a. Robert Parker, Wine Spectator, Stephen Tanzer etc. Robert Parker's The Wine Advocate giver Domaine Johann Michel de maksimale 5 stjerner ("Outstanding") og placerer dermed huset i den absolute top af Cornashuse og skriver bl.a.: "Johann Michel continues to produce brilliant wines from the steep, granite infused slopes of Cornas. Both his 2012s, which I raved about last year, and his 2013s are some of the most successful in appellation."
+ Vis hele beskrivelsen

Johann Michels Cornas

Cornas ligger i Nordrhône og har potentiale til at give Hermitage, som ligger overfor på den modsatte flodbred, kamp til stregen. Cornas betyder "brændt jord" på keltisk, hvilket hentyder til at vinmarkerne ligger badet i sol på stejle sydvendte terrasser der danner et naturligt amphiteater der beskytter mod kolde vinde. Området har et komplekst terroir primært bestående af granit og nedbrudt granit lokalt kaldet "gore" samt sand, kalksten og ler. Den eneste druesort der dyrkes her er Syrah, der i dette terroir kan give vine med fantastisk koncentration og dybde. Vinene har oftest et langt lagringspotentiale og har som unge aromaer af meget mørke bær med noter af blomster og chokolade. Med alderen udvikles mere krydderi og lakrids og endelig aromaer af læder, peber og trøfler.
+ Vis hele beskrivelsen
Domaine Johann Michel